Jeg har været så meget igennem de sidste par måneder, adskillige sygehus besøg, vagtlæge besøg, lægebesøg osv. Jeg tror aldrig jeg har tilbragt så meget tid på sygehuset som jeg har gjort de sidste mange måneder.. Men det er der jo også en god grund til. Det startede tilbage i december måned hvor jeg fik voldsomme smerter i underlivet, og havde mistanke om at jeg var gravid igen, så tog selvfølgelig to teste dagen efter og den var god nok.. De var positive, så fik en tid til lægen et par dage efter. Det viste sig så at tasten hun tog var negativ, hm.. Hun kunne ikke rigtig forstå det, så hun sendte mig hjem igen.. Der gik et par dage før jeg fik voldsomme smerter igen, så tog til vagtlægen om aftenen, de kunne ikke se hvad der var galt så jeg fik en sprøjte mod smerterne og blev sendt hjem. De efterfølgende måneder havde jeg konstant smerter, men fik dem dulmet ned med smertestillende.. Så en dag hvor jeg var hjemme ved en veninde, fik jeg simpelthen så voldsomme smerter at jeg ikke kunne gøre andet end at lægge i fosterstilling. Jeg tudede af smerte, så hun fik ringet til 112, og jeg blev hentet af en ambulance. Kom på sygehuset hvor jeg blev tjekket fra top til tå, rent ud sagt. Efter at have været igennem en masse prøver i 6 timer, blev jeg sendt over på Aalborg sygehus Nord hvor jeg blev indlagt. Jeg blev igen undersøgt fra top til tå, kom i MR scanning, ultralyd scanning, osv. Tror ikke der ikke var noget jeg var igennem. Jeg fik besked på at der først ville komme svar på prøverne dagen efter, så jeg blev vist hen på min stue hvor jeg lagde mig til at sove. Dagen efter kom overlægen og snakkede med mig, det viste sig at jeg havde en masse cyster på livmoderen, og de var meget små og der var hundredevis af dem, så de ville sende nogle prøver afsted til København, da de mistænkte at det var kræftcyster. Jeg fik at vide jeg skulle blive der, og det blev så til 4 dage. Jeg HADER sygehuse, virkelig! Så da dagen kom hvor jeg blev udskrevet, var jeg overlykkelig! Jeg fik at vide jeg ville få svar på prøverne om 3 måneder, ja fucking 3 MÅNEDER. Puha ventetiden var svær, og smerterne blev større og større. Dagen kom hvor jeg skulle ud og have svar på prøverne. Dommen var at jeg havde PCO (en hormonforstyrrelse), som også var skyld i at jeg havde de cyster på livmoderen, som heldigvis IKKE var kræftcyster. Men oven i det, fik jeg også konstateret diabetes 2 (også kaldet gammelmandsukkersyge). Øvøv. Så fik at vide at hvis jeg tabte 10 % af min vægt, ville det forsvinde af sig selv, men hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg udvikle alm. sukkersyge som jeg så skal leve med resten af mit liv.. Jeg blev henvist til en specialist, med henblik på cysterne og sukkersygen.. Så indtil jeg får tid dertil, skal jeg stikke i mig selv flere gange dagligt for at måle mit blodsukker. Og jeg som hader nåle, bare synet af en nål får mig til at besvime, så det skal da nok gå godt altså.. :-)
Jeg er så lettet over at jeg endelig har fået svar på hvad det er der er galt med mig, nu kan jeg endelig komme videre med mit liv eller hvad man nu siger.. Og så er jeg oppe på et vægttab på 29,5 kg, så nu mangler jeg bare de sidste 29 kg. Jeg er så lykkelig, man kan endelig se det på mig, godt nok ikke så meget, men der sker fremskridt! Jeg plejer at opgive med det samme, men nu er jeg på rette vej. Det er slut med at være fed, jeg vil have min gamle figur igen, og det skal jeg nok få. :-) Og langt om længe har jeg fundet kærligheden, ih.. Jeg er SÅ forelsket, han er den eneste ene. Og bare det at vi nu er flyttet sammen, det er så fucking skønt. Jeg er langt om længe glad, det går så godt for mig.
Annabel er startet i børnehave, er blevet 3 år, snakker som os andre, er meget langt fremme i sin udvikling iforhold til andre på hendes alder.. Hvor er min lille pige henne!? Hun bliver så hurtig stor altså. :-O
Hei :) fint å kunne lese din blogg og gleder meg til å fortsette og følge med :) Det er bra du fikk et svart på hva som var feil med deg, det er ikke bra og gå uten å vite. Og du har kommet godt på rett vei med vegttap, det skal du klare bra :)
SvarSletHer i Norge får vi se "De Unge Mødre Dk" på tv hver aften, og sesong 9 (hvor jeg så deg og Annabel) har nå avsluttet! Jeg og min familie (min datter og kjærste) var i Danmark (Saltum) for kort tid siden, Vi skulle kjøre til Aabybro, og vi kjørte forbi "Pandrup" på et veiskilt, så sier jeg til min kjærste: "der bor en av jentene fra "De unge mødre dk" Noen timer senere, var vi i Fårup sommerland, og vi skulle kjøre Rafting båt, Like forran meg i kø ser jeg noen som lignet på deg, og når du sa Annabel til din datter, forsto jeg at det var riktig :)
Annabel har blitt en søt jente :) Min datter som blir 3 år i september kikket på Annabel, så jeg fortalte hun at Annabel var den lille babyen vi så på tv, og hun syntes det var veldig spennende :)
Mange Klemmer til deg :)
http://sunshinetina.blogg.no/
Hej. Tusinde tak for din besked.
SvarSletJamen det glæder mig at der er nogle der stadig følger med i vores liv, nu hvor jeg ikke er så kendt mere. :-) Ja det var frygteligt at skulle vente så længe på svar, men nu ved jeg hvad jeg fejler og kan komme videre. Ja, jeg er rimelig stolt af mig selv, også fordi nu kan man endelig se det.
Var det jer der stod og småsnakkede mens I blev ved med at kigge på mig? For så lagde jeg godt mærke til det. Hehe, selvom det er over 2 år siden jeg stoppede i serien, har jeg stadigvæk ikke helt vænnet mig til det der med at folk stopper op på gaden for lige at kigge en ekstra gang. :-D Ja hun er en stor pige nu, 3 år og går i børnehave. Kan slet ikke følge med mere..