Jeg har lige brug for at komme ud med et par ord, jeg er simpelthen så rasende! Her de sidste par uger har jeg oplevet at over halvdelen af dem jeg troede var mine veninder, var falske. Jeg har gang på gang oplevet at jeg har siddet og betroet dem noget, og dagen efter ved alle det. Hm, ja hvordan mon? Jeg HADER virkelig falske mennesker! Jeg hjælper alle mine veninder når de har brug for det, om det er klokken lort om natten eller klokken lort om morgenen, - jeg hjælper dem altid. Jeg sætter mine egne behov til side for at hjælpe mine veninder, for jeg ved at når de skriver til mig at de har brug for hjælp, så mener de det virkelig også. At jeg så bliver røvrendt gang på gang, er fandeme for klamt. Hvorfor skal jeg sidde og hjælpe alle og ikke få en skid igen? Tja jeg har oplevet svigt igennem hele min barndom, så jeg er efterhånden vant til det, men det pisser mig fandeme stadig af når det er.. Hvorfor udgive sig for at være min veninde og derefter dolke mig i ryggen? Jeg forstår det virkelig ikke altså. Jeg har altid fået at vide jeg skulle tro på det bedste i folk, og det har jeg gjort, men nu er jeg sgu ved at skifte mening. Har gang på gang mistet tilliden til folk, aner ikke hvem fanden jeg kan stole på mere, aner ikke engang om de få veninder jeg har tilbage er ligeså falske som alle de andre? Men en ting er sikker, jeg er færdig med at hjælpe folk. Det er hårdt sagt men jeg gider sgu ikke stå model til at blive svigtet gang på gang, og kan sgu heller ikke holde til det mere. Så fremover, skal I altså ikke regne med jeg hjælper. :-)
onsdag den 15. august 2012
mandag den 13. august 2012
Søde lille stalker, skrub af med dig..
Hejsa bloggen.
Jeg undskylder at jeg har været rigtig dårlig til lige at skrive herinde, men har simpelthen haft så travlt her på det sidste. Jeg lover at jeg nok skal blive bedre til at opdatere jer herinde. :-)
Jeg har fået mig en 'sød' lille stalker, eller hvad fanden man siger. Det er fucking klamt, virkelig. Det er en der ringer med hemmeligt nummer, og hvis jeg så tager den siger personen intet, men hvis jeg ikke tager den, bliver personen ved med at ringe, igen og igen og igen og igen.. Så hvad fanden gør man lige? Det er pænt irriterende! Så skal have snakket med mit teleselskab, om at jeg ikke kan få nyt nummer. Men det undre mig bare hvordan personen har fået fat i mit nummer i det hele taget, for jeg har gjort sådan at jeg har hemmeligt nummer og så jeg ikke står nogen steder på nettet. Hm underligt..
Jeg har også haft min lillesøster på 17 hjemme på en lille ferie, da hun havde brug for at komme lidt væk (hun bor på opholdssted), så hun kom lige nogle dage. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik lavet lidt op på Annabel's værelse, da jeg syntes der var så kedeligt derinde. Så vi gik igang med at male, og nu har hun fået nogle disney figurer på væggen, så der ikke er så kedeligt derinde mere. Hun bliver ellevild :-D.
Jeg er også gået igang med at lede efter et andet sted at bo, da jeg simpelthen ikke gider bo på 1 sal mere (godt nok bor der kun en nedenunder os, men alligevel). Jeg HADER seriøst trapper, og især hvis man har været ude og handle stort ind og skal slæbe alle poserne op af trappen helt alene.. Ih jeg er god til at brokke mig.. Men det er bare som om der ikke er noget der er ledigt, vi havde været ovre og kigge på en lejlighed/hus, og den var simpelthen så lækker, men selvfølgelig havde der været nogle før os som ville have den, så der røg den. Og har simpelthen kigget overalt, men nejnej. Det ser ud til vi må blive boende, og det magter jeg ikke. Hader trapper, hader alt den støj, og hader virkelig mine underboer der er alkoholikere.. Fedt -.-'
Og sidst, jeg er kommet godt igang med min nye livsstil. Det føltes simpelthen så godt at lægge alt det fede og usunde mad på hylden og spise masser af grøntsager osv. Har da også allerede tabt mig 3 kg på en uge, så det går sgu fremad. Jeg har også fået en masse mere energi af det, og det kan Annabel tydeligvis mærke på mig. :-) Det var alt for denne gang, håber I nyder at følge med.
Her er så et billede efter jeg lagde min livsstil om, og man kan da se lidt. :-)
Min søde kæreste der er MEGET optaget af en film, som han startede med at sige at vi bestemt ikke skulle se. Hahha, typisk mænd ik?
Fra vores tur til fårup sommerland i år. <3
Min søde lille skat, som er blevet klippet efter hun havde haft fat i en saks i børnehaven. Lille skid!
Jeg undskylder at jeg har været rigtig dårlig til lige at skrive herinde, men har simpelthen haft så travlt her på det sidste. Jeg lover at jeg nok skal blive bedre til at opdatere jer herinde. :-)
Jeg har fået mig en 'sød' lille stalker, eller hvad fanden man siger. Det er fucking klamt, virkelig. Det er en der ringer med hemmeligt nummer, og hvis jeg så tager den siger personen intet, men hvis jeg ikke tager den, bliver personen ved med at ringe, igen og igen og igen og igen.. Så hvad fanden gør man lige? Det er pænt irriterende! Så skal have snakket med mit teleselskab, om at jeg ikke kan få nyt nummer. Men det undre mig bare hvordan personen har fået fat i mit nummer i det hele taget, for jeg har gjort sådan at jeg har hemmeligt nummer og så jeg ikke står nogen steder på nettet. Hm underligt..
Jeg har også haft min lillesøster på 17 hjemme på en lille ferie, da hun havde brug for at komme lidt væk (hun bor på opholdssted), så hun kom lige nogle dage. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik lavet lidt op på Annabel's værelse, da jeg syntes der var så kedeligt derinde. Så vi gik igang med at male, og nu har hun fået nogle disney figurer på væggen, så der ikke er så kedeligt derinde mere. Hun bliver ellevild :-D.
Jeg er også gået igang med at lede efter et andet sted at bo, da jeg simpelthen ikke gider bo på 1 sal mere (godt nok bor der kun en nedenunder os, men alligevel). Jeg HADER seriøst trapper, og især hvis man har været ude og handle stort ind og skal slæbe alle poserne op af trappen helt alene.. Ih jeg er god til at brokke mig.. Men det er bare som om der ikke er noget der er ledigt, vi havde været ovre og kigge på en lejlighed/hus, og den var simpelthen så lækker, men selvfølgelig havde der været nogle før os som ville have den, så der røg den. Og har simpelthen kigget overalt, men nejnej. Det ser ud til vi må blive boende, og det magter jeg ikke. Hader trapper, hader alt den støj, og hader virkelig mine underboer der er alkoholikere.. Fedt -.-'
Og sidst, jeg er kommet godt igang med min nye livsstil. Det føltes simpelthen så godt at lægge alt det fede og usunde mad på hylden og spise masser af grøntsager osv. Har da også allerede tabt mig 3 kg på en uge, så det går sgu fremad. Jeg har også fået en masse mere energi af det, og det kan Annabel tydeligvis mærke på mig. :-) Det var alt for denne gang, håber I nyder at følge med.
Her er så et billede efter jeg lagde min livsstil om, og man kan da se lidt. :-)
Min søde kæreste der er MEGET optaget af en film, som han startede med at sige at vi bestemt ikke skulle se. Hahha, typisk mænd ik?
Fra vores tur til fårup sommerland i år. <3
Min søde lille skat, som er blevet klippet efter hun havde haft fat i en saks i børnehaven. Lille skid!
På vej hjem fra svømmehallen, hun insisterede på at tage et billede. Og det blev da meget godt alligevel?
mandag den 6. august 2012
Efter mange nedture, er jeg langt om længe ved at have det bedre. :-)
Jeg har været så meget igennem de sidste par måneder, adskillige sygehus besøg, vagtlæge besøg, lægebesøg osv. Jeg tror aldrig jeg har tilbragt så meget tid på sygehuset som jeg har gjort de sidste mange måneder.. Men det er der jo også en god grund til. Det startede tilbage i december måned hvor jeg fik voldsomme smerter i underlivet, og havde mistanke om at jeg var gravid igen, så tog selvfølgelig to teste dagen efter og den var god nok.. De var positive, så fik en tid til lægen et par dage efter. Det viste sig så at tasten hun tog var negativ, hm.. Hun kunne ikke rigtig forstå det, så hun sendte mig hjem igen.. Der gik et par dage før jeg fik voldsomme smerter igen, så tog til vagtlægen om aftenen, de kunne ikke se hvad der var galt så jeg fik en sprøjte mod smerterne og blev sendt hjem. De efterfølgende måneder havde jeg konstant smerter, men fik dem dulmet ned med smertestillende.. Så en dag hvor jeg var hjemme ved en veninde, fik jeg simpelthen så voldsomme smerter at jeg ikke kunne gøre andet end at lægge i fosterstilling. Jeg tudede af smerte, så hun fik ringet til 112, og jeg blev hentet af en ambulance. Kom på sygehuset hvor jeg blev tjekket fra top til tå, rent ud sagt. Efter at have været igennem en masse prøver i 6 timer, blev jeg sendt over på Aalborg sygehus Nord hvor jeg blev indlagt. Jeg blev igen undersøgt fra top til tå, kom i MR scanning, ultralyd scanning, osv. Tror ikke der ikke var noget jeg var igennem. Jeg fik besked på at der først ville komme svar på prøverne dagen efter, så jeg blev vist hen på min stue hvor jeg lagde mig til at sove. Dagen efter kom overlægen og snakkede med mig, det viste sig at jeg havde en masse cyster på livmoderen, og de var meget små og der var hundredevis af dem, så de ville sende nogle prøver afsted til København, da de mistænkte at det var kræftcyster. Jeg fik at vide jeg skulle blive der, og det blev så til 4 dage. Jeg HADER sygehuse, virkelig! Så da dagen kom hvor jeg blev udskrevet, var jeg overlykkelig! Jeg fik at vide jeg ville få svar på prøverne om 3 måneder, ja fucking 3 MÅNEDER. Puha ventetiden var svær, og smerterne blev større og større. Dagen kom hvor jeg skulle ud og have svar på prøverne. Dommen var at jeg havde PCO (en hormonforstyrrelse), som også var skyld i at jeg havde de cyster på livmoderen, som heldigvis IKKE var kræftcyster. Men oven i det, fik jeg også konstateret diabetes 2 (også kaldet gammelmandsukkersyge). Øvøv. Så fik at vide at hvis jeg tabte 10 % af min vægt, ville det forsvinde af sig selv, men hvis jeg ikke gjorde det, ville jeg udvikle alm. sukkersyge som jeg så skal leve med resten af mit liv.. Jeg blev henvist til en specialist, med henblik på cysterne og sukkersygen.. Så indtil jeg får tid dertil, skal jeg stikke i mig selv flere gange dagligt for at måle mit blodsukker. Og jeg som hader nåle, bare synet af en nål får mig til at besvime, så det skal da nok gå godt altså.. :-)
Jeg er så lettet over at jeg endelig har fået svar på hvad det er der er galt med mig, nu kan jeg endelig komme videre med mit liv eller hvad man nu siger.. Og så er jeg oppe på et vægttab på 29,5 kg, så nu mangler jeg bare de sidste 29 kg. Jeg er så lykkelig, man kan endelig se det på mig, godt nok ikke så meget, men der sker fremskridt! Jeg plejer at opgive med det samme, men nu er jeg på rette vej. Det er slut med at være fed, jeg vil have min gamle figur igen, og det skal jeg nok få. :-) Og langt om længe har jeg fundet kærligheden, ih.. Jeg er SÅ forelsket, han er den eneste ene. Og bare det at vi nu er flyttet sammen, det er så fucking skønt. Jeg er langt om længe glad, det går så godt for mig.
Annabel er startet i børnehave, er blevet 3 år, snakker som os andre, er meget langt fremme i sin udvikling iforhold til andre på hendes alder.. Hvor er min lille pige henne!? Hun bliver så hurtig stor altså. :-O
Jeg er så lettet over at jeg endelig har fået svar på hvad det er der er galt med mig, nu kan jeg endelig komme videre med mit liv eller hvad man nu siger.. Og så er jeg oppe på et vægttab på 29,5 kg, så nu mangler jeg bare de sidste 29 kg. Jeg er så lykkelig, man kan endelig se det på mig, godt nok ikke så meget, men der sker fremskridt! Jeg plejer at opgive med det samme, men nu er jeg på rette vej. Det er slut med at være fed, jeg vil have min gamle figur igen, og det skal jeg nok få. :-) Og langt om længe har jeg fundet kærligheden, ih.. Jeg er SÅ forelsket, han er den eneste ene. Og bare det at vi nu er flyttet sammen, det er så fucking skønt. Jeg er langt om længe glad, det går så godt for mig.
Annabel er startet i børnehave, er blevet 3 år, snakker som os andre, er meget langt fremme i sin udvikling iforhold til andre på hendes alder.. Hvor er min lille pige henne!? Hun bliver så hurtig stor altså. :-O
fredag den 3. august 2012
Mit første indlæg, ihvertfald et jeg selv har skrevet.. :-)
Der er efterhånden mange der har spurgt mig om hvorfor jeg valgte at melde mig til De Unge Mødre, og så kan jeg ligeså godt fortælle det en sidste gang. Så her kommer 'historien' så.. :-)
Jeg lærte Hannah Melissa at kende gennem arto, ja i know, totalt barnligt alligevel. Men det gjorde jeg altså, vi blev rigtig gode veninder og vi skrev sammen i rimelig lang tid, vi var begge gravide på det tidspunkt. Så en aften hvor jeg var ude og cykle med en af mine veninder, ringede Hannah så til mig og fortalte at De Unge Mødre søgte nye medvirkende, og spurgte så om jeg var interesseret. Jeg syntes det lød rimelig spændende, men sagde at jeg lige ville snakke med min far og stedmor om det, da jeg trods alt boede ved dem. Jeg kom hjem og fortalte min far og Britt (min stedmor) det, og de syntes det lød spændende, og at det var i orden med dem hvis jeg ville være med. Så jeg ringede til Hannah og sagde ja tak, og hun gav mit nummer til sin tilrettelægger som ringede til mig dagen efter, vi fik aftalt et 'møde', hvor de skulle komme og prøvefilme, det gik faktisk bedre end forventet. Og en lille uge efter fik jeg svar, jeg var blevet godkendt, så var nu officielt medvirkende i De Unge Mødre. Så nu begyndte optagelserne for alvor.. Jeg var 8 måneder henne da de begyndte at optage, og igang med min 9 klasse. Eksamerne var ligge oppe over, og det samme var min termin.. Jeg blev efterhånden mere og mere nervøs for fødslen, og over at de skulle med. Men selvfølgelig, sagde jo selv ja til at de måtte komme med. Nå, men. Min termin kom, men stadig ingen bumbum. 1O dage senere, fredag d. 26 juni 2OO9 blev jeg sat igang på Aalborg sygehus, min tilrettelægger og kameramand var der et par timer efter jeg var blevet sat igang. Der var stadig ikke gang i veerne, så fik lov til at komme ud og gå lidt, så der kunne komme mere gang i fødslen. Hen over natten blev veerne stærkere, og jeg var for alvor gået i fødsel. Troede seriøst jeg skulle dø man, men det var uden tvivl det hele værd. Da hun først blev lagt op på mit bryst lørdag morgen havde jeg glemt alt om smerterne, alt om de virkelig slemme veer. Nu var hun endelig kommet, langt om længe. Jeg var blevet mor! Min tilrettelægger og kameramand tog hjem, så Annabel og jeg kunne være os selv inden vi skulle op på barselsgangen. Vi fik lov at tage hjem efter et par dage på sygehuset, efter et par dage hjemme kom de og filmede igen. Efter en måned ca, kunne man se mig første gang på tv. Det var en helt underlig følelse, og allerede efter de første 1O minutter havde jeg 217 venneanmodninger på facebook. Rimelig sygt alligevel. Et par dage efter var jeg og min far i bilka efter et par ting til min lille skat, så midt inde i bilka kommer en gammel dame over og spørger om det ikke godtnok var mig fra tv'et, og om jeg havde født og så videre. Det var sgu rimelig underligt alligevel.. Jeg nåede at være med i tre sæsoner (9, 1O & 11), inden jeg sagde fra. Jeg syntes det blev lidt for meget til sidst, jeg ville gerne have mit eget liv igen. Jeg stoppede i programmet for snart 2 år siden, og siden da er jeg blevet kontaktet af dem flere gange for at høre om jeg ville være interesseret i et gensynsprogram, og om jeg ikke kunne tænke mig at være med igen, osv osv.. Men jeg er færdig, jeg vil have et normalt liv nu. Måske ser man mig i programmet om et par år, man ved aldrig. Men en ting er sikkert, det bliver ikke foreløbig.. Mange har også spurgt om jeg fortryder jeg har været med, og der må jeg være ærlig og indrømme at det er 5O/5O. Lad mig sige det på den her måde.. Hvis jeg vidste hvad jeg gik ind til dengang, havde jeg aldrig sagt ja til at medvirke. Men på den anden side, har jeg lært meget af at være med i programmet. Men ja, jeg fortryder det i den grad. Sket er sket, heldigvis kan jeg kigge tilbage og se hvor meget jeg har ændret mig, hvor meget mere moden jeg er blevet. Og vigtigst af alt, hvor stolt jeg er af min store pige som idag er 3 år og går i børnehave. :-) Hvis I har spørgsmål til min medvirken i De Unge Mødre, er I mere end velkommen til at stille dem. Skal nok svare så godt jeg kan på dem.
Kram <3.
Jeg lærte Hannah Melissa at kende gennem arto, ja i know, totalt barnligt alligevel. Men det gjorde jeg altså, vi blev rigtig gode veninder og vi skrev sammen i rimelig lang tid, vi var begge gravide på det tidspunkt. Så en aften hvor jeg var ude og cykle med en af mine veninder, ringede Hannah så til mig og fortalte at De Unge Mødre søgte nye medvirkende, og spurgte så om jeg var interesseret. Jeg syntes det lød rimelig spændende, men sagde at jeg lige ville snakke med min far og stedmor om det, da jeg trods alt boede ved dem. Jeg kom hjem og fortalte min far og Britt (min stedmor) det, og de syntes det lød spændende, og at det var i orden med dem hvis jeg ville være med. Så jeg ringede til Hannah og sagde ja tak, og hun gav mit nummer til sin tilrettelægger som ringede til mig dagen efter, vi fik aftalt et 'møde', hvor de skulle komme og prøvefilme, det gik faktisk bedre end forventet. Og en lille uge efter fik jeg svar, jeg var blevet godkendt, så var nu officielt medvirkende i De Unge Mødre. Så nu begyndte optagelserne for alvor.. Jeg var 8 måneder henne da de begyndte at optage, og igang med min 9 klasse. Eksamerne var ligge oppe over, og det samme var min termin.. Jeg blev efterhånden mere og mere nervøs for fødslen, og over at de skulle med. Men selvfølgelig, sagde jo selv ja til at de måtte komme med. Nå, men. Min termin kom, men stadig ingen bumbum. 1O dage senere, fredag d. 26 juni 2OO9 blev jeg sat igang på Aalborg sygehus, min tilrettelægger og kameramand var der et par timer efter jeg var blevet sat igang. Der var stadig ikke gang i veerne, så fik lov til at komme ud og gå lidt, så der kunne komme mere gang i fødslen. Hen over natten blev veerne stærkere, og jeg var for alvor gået i fødsel. Troede seriøst jeg skulle dø man, men det var uden tvivl det hele værd. Da hun først blev lagt op på mit bryst lørdag morgen havde jeg glemt alt om smerterne, alt om de virkelig slemme veer. Nu var hun endelig kommet, langt om længe. Jeg var blevet mor! Min tilrettelægger og kameramand tog hjem, så Annabel og jeg kunne være os selv inden vi skulle op på barselsgangen. Vi fik lov at tage hjem efter et par dage på sygehuset, efter et par dage hjemme kom de og filmede igen. Efter en måned ca, kunne man se mig første gang på tv. Det var en helt underlig følelse, og allerede efter de første 1O minutter havde jeg 217 venneanmodninger på facebook. Rimelig sygt alligevel. Et par dage efter var jeg og min far i bilka efter et par ting til min lille skat, så midt inde i bilka kommer en gammel dame over og spørger om det ikke godtnok var mig fra tv'et, og om jeg havde født og så videre. Det var sgu rimelig underligt alligevel.. Jeg nåede at være med i tre sæsoner (9, 1O & 11), inden jeg sagde fra. Jeg syntes det blev lidt for meget til sidst, jeg ville gerne have mit eget liv igen. Jeg stoppede i programmet for snart 2 år siden, og siden da er jeg blevet kontaktet af dem flere gange for at høre om jeg ville være interesseret i et gensynsprogram, og om jeg ikke kunne tænke mig at være med igen, osv osv.. Men jeg er færdig, jeg vil have et normalt liv nu. Måske ser man mig i programmet om et par år, man ved aldrig. Men en ting er sikkert, det bliver ikke foreløbig.. Mange har også spurgt om jeg fortryder jeg har været med, og der må jeg være ærlig og indrømme at det er 5O/5O. Lad mig sige det på den her måde.. Hvis jeg vidste hvad jeg gik ind til dengang, havde jeg aldrig sagt ja til at medvirke. Men på den anden side, har jeg lært meget af at være med i programmet. Men ja, jeg fortryder det i den grad. Sket er sket, heldigvis kan jeg kigge tilbage og se hvor meget jeg har ændret mig, hvor meget mere moden jeg er blevet. Og vigtigst af alt, hvor stolt jeg er af min store pige som idag er 3 år og går i børnehave. :-) Hvis I har spørgsmål til min medvirken i De Unge Mødre, er I mere end velkommen til at stille dem. Skal nok svare så godt jeg kan på dem.
Kram <3.
Første indlæg!
Jeg har nakket min søde venindes blog, hihi I-: .. Ej jeg har hjulpet hende med af lave hendes blog her men hun ved ikke af jeg laver hendes første indlæg, tiiihii .. Når men jeg syntes faktisk bare lige jeg ville lave et lille indlæg til min dejlige veninde her som er en af mine bedsteveninder, hun har fortjent det som en skøn mor, veninde, kæreste og ja bare som person .. Prinsesse, jeg vil gerne fortælle dig en masse ting! men jeg gider enlig ikke lave en laaang roman her for jeg vil bare gerne fortælle dig af jeg elsker dig af hele mit hjerte også syntes jeg jer folkens som læser den her blog af i skal vide af den her pige hun er guddommelig og i skal passe på hende .. Hun fortjener kun det bedste og ja hun er skide dejlig men tag lige en slapper ikke? for hun er nemlig mest min og Peters .. Jeg deler kun med nogle få mennesker! Men elskede, jeg vil gerne sige til dig af du er en af mine bedsteveninde og selvom jeg nu tager på efterskole ikke? så håber jeg ikke du glemmer mig for jeg ville aldrig i mit liv glemme dig bare fordi jeg er på den skole .. Jeg vil altid have dig i mit hovede og jeg vil altid tænke på dig, jeg er så glad for du virkelig stoler så meget på mig af du tør af lade mig lave din blog så jeg kan din skide kode og det tis, for det er der ikke særlig mange som der gør .. Du er en sand veninde, en veninde i verdens klasse og jeg kan ikke takke dig nok for alle de gange du har været her for mig og gidet og lytte til mig shit! Jeg er så glad for jeg har dig ved min side, jeg er så glad for jeg har dig som min veninde, jeg er så glad for du virkelig har taget mig ind i dit liv .. Du er en veninde som jeg har følt jeg kunne komme til som en af de aller først, jeg har ikke rigtig følt det med en veninde som jeg ikke har været sammen med før i virkeligheden, du er den første jeg føler det sådan med og jeg er så glad for du virkelig er sådan en veninde, jeg er glad for dine forældre har fået dig til den her verden og mine forældre har fået mig til den her verden for ellers havde jeg sku ikke mødt sådan en veninde som dig! Du skal vide af du altid kan komme til mig lige meget hvad der så end sker i mellem os to, du har en plads i mit hjerte som ingen andre for lov til af tage, jeg elsker dig af hele mit hjerte og mere til! husk du altid har mig igennem alt og tak fordi du har været der så meget for mig ... Elsker dig! #ingeprinsesse.
Abonner på:
Opslag (Atom)